Beskrivelse
Støks er et unikt byggesæt med et utal af muligheder. Brikkerne kan sættes sammen på mange forskellige måder, de kan låses, flekse og lave vinkler. Du kan med den lille boks bygge en elefant, et skib, en hat eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænserne og modsat mange andre byggesystemer, giver Støks plads til at udvikle både den rummelige sans, de logiske evner, fingermotorikken og selvfølgelig fantasien.
32 brikker er nok til at man kan komme godt i gang med at bygge forskellige modeller for et barn. Er det et lidt større barn eller er der flere der skal bygge, anbefales det at købe min. 64 brikker.
Alle kan bygge med Støks, men en oplagt målgruppe er fra 4 – 10 år. Farverne har appel til både drenge og piger, og vil også kunne udfordre de voksne.
Brikkerne kommer i en fin boks på 20x20x7 cm. Støks er lavet af de bedste materialer, og er også godkendt til helt små børn.
Støks er både designet, produceret og samlet i Danmark.